Historien om Ballerup Kro

Gennem 300 år var kroen et centralt samlingssted for Ballerups borgere. Her mødtes folk fra alle samfundslag mens Ballerup langsomt voksede sig større; Fra landsby til stationsby til forstad.

Landsbykroen

Gæstgiveri - Ballerup Kro

 

I 1689 fik Ballerup en kongelig privilegiekro. Ballerup var på det tidspunkt blot en lille landsby med ganske få indbyggere. Kroen var ikke tiltænkt Ballerups egne borgere, men konger, stormænd og handlende der rejste gennem landet i hestevogn eller gående og som havde brug for et hvil og noget at spise på vejen.

De første danske kroer var åbnet i 1283 og var tiltænkt kongen og hans følge. I rigsloven blev det indført, at der skulle ligge en kro ved alle færgesteder og langs alle kongeveje. Med tiden kom der flere vejfarende og man ville desuden undgå problemer med voldgæsteri, hvor rejsende tiltvang sig kost og logi hos lokale bønder og klostre. Derfor skærpedes loven i 1396 til, at der skulle ligge en kro på alle store veje for hver fjerde mil og i 1521 for hver anden mil.

Den første kromand på Ballerup Kro hed Morten Pedersen. Som kromand på en kongeligt privilegieret kro havde han monopol på, at brænde brændevin, brygge øl og bage brød til servering for gæsterne. Kroen blev udsmykket med et kongekronesymbol. Når det var der, vidste de rejsende at forholdene var i orden.

De lokale Ballerupborgere var, ifølge loven, ikke velkomne på kroen. Kongen var ikke interesseret i at borgerne drak sig fulde eller på anden måde spildte tiden. Hvis de ville slukke deres tørst og sorger, måtte de opsøge en smugkro. Der var dog en undtagelse til dette.
I 1683 blev det besluttet, at der skulle oprettes et birketing i Ballerup. Birketinget var den tids domstol, hvor retssager blev afholdt. Retten blev afholdt i et lille tinghus, hvor der ikke var plads til ret mange. Derfor sad vidner og nævninge ofte på kroen, lige ved siden af, mens de ventede på at blive kaldt ind. Nogle gange fik de en tår for meget og måtte afvises fra retten.

For kromanden var disse kunder dog en vigtig indtjeningskilde. Da retten hundrede år senere blev flyttet til København, skrev kromand Holger Petersen et brev til kronprinsen og beklagede sig over de økonomiske problemer han havde ved det.
 

”Sagen gielder min timelige Velfærdt. Ballerup Kro med Privilegium har jeg med Hensyn til daværende Hærlighed dyrt betalt. Den meste Søgning er Tabt, naar Tingholdet flyttes derfra” (1803).
 

Stationsbyens kro – hele byens forsamlingshus

Ballerup kro og rejsestald

Ballerup Kro og rejsestald, ukendt år

 

Stationsbyens kro – hele byens forsamlingshus
I 1889 brændte den gamle krobygning ned for anden gang og en ny byggedes i dets sted. Den nye kro var større. Der skulle være plads til de mange opblomstrende foreningsaktiviteter og til overnattende gæster, der kom til Ballerup med den nye togbane fra hovedstaden.
 
I det meste af 1800-tallet var kroen styret af en familie med efternavnet Johnsen. I 1845 havde madam Henriette Johnsen bevilling til både krohold, gæstgiveri, købmandshandel og brændevinsbrænderi. Til at drive det hele havde hun mange folk ansat i sin tjeneste. Der var både tjenestepiger og karle, og hendes egne børn arbejdede også i familievirksomheden.

 

 Familien Johnsen
Her ses familien Johnsen foran bopælen Knudsminde omkring år 1900. Alle er klædt i deres fineste tøj til fotograferingen.

 

På trods af at Ballerup Kro, ifølge loven, var forbeholdt rejsende indtil 1912, begyndte Ballerups egne borgere også at komme her. Med grundlovens bestemmelse om forsamlingsfrihed begyndte foreninger at blive dannet. Derfor blev der brug for et forsamlingshus i mange småbyer. I Ballerup blev kroen hele byens og omegnens forsamlingshus. Her foregik alt fra baller til revyer og politiske møder.

Den 13. marts 1892 udlejede kromanden, med stor betænkelighed, den store krosal til Ballerup og omegns socialdemokratiske vælgerforening, der her afholdt deres første offentlige møde, med ca. 100 deltagere. Kromandens kollega på Måløv Kro havde ellers advaret ham imod at levere husrum til socialisternes møder. 
Sognerådet ledte kommunen fra møder i krostuen. Man kan sige, at kroen var det nærmeste, man dengang kom på et rådhus i Ballerup.

 

Valg til sognerådet på Ballerup Kro, 1920.
Valg til sognerådet på Ballerup Kro, 1920.

 

I 1935 købte Louis og Valborg Juul Andersen Ballerup Kro. De foretog en stor modernisering og installerede bl.a. en bowlingbane i en af krosalene.  Efter Louis død førte Valborg kroen videre alene. For de lokale var hun bedre kendt som tante Valborg, den lidt skrappe men gode kromutter. På kroen kunne man også møde tjener Georg Petersen, eller kong Georg, som han også blev kaldt.

 

 

 Regnskab gøres op på Kroen
Kroen efter lukketid. Louis måler spiritus op, tjener Georg rafler og Valborg i den hvide bluse ser til, at dagens regnskab bliver gjort op. Ukendt år.
 

Kroen lukker, forstaden bygges 

Ballerup kro

Man valgte at føre vejen uden om krobygningen, så beslutningen om nedrivning blev midlertidigt udskudt. Ukendt år.

 

Den danske befolkning var vokset enormt i årtierne efter 2. verdenskrig. I Ballerup, såvel som i mange andre småbyer, betød det at der byggedes mange nye boliger, til at huse de mange borgere. Med byens og befolkningens vækst, blev det også nødvendigt, at udvide bureaukrati og infrastruktur.

I 1972 købte kommunen kroen med henblik på nedrivning. Det gamle rådhus fra 1935 var blevet for småt og der skulle bygges et nyt. Der skulle også udbygges en vej, der løb gennem det område, hvor kroen lå.

Nogle borgere stillede sig skeptiske over for de mange ændringer af byen, som kommunen gennemførte i de år. De frygtede, at Ballerup var ved at udvikle sig til en kedelig og sjæleløs ”betonby”. Med lukningen af kroen var der også nogen som ytrede bekymring for, hvor Ballerups borgere nu skulle mødes.

I sidste ende blev det dog ikke nødvendigt at rive kroen ned, før byggeriet kunne komme i gang. Vejen blev anlagt uden om kroen og rådhuset opført bagved.

I sommeren 1975 fik en gruppe unge ballerupborgere øjnene op for den gamle krobygning, der med undtagelse af en danseskole og nogle få aftenskolehold, stod tom og ubrugt hen. Med en midlertidig tilladelse fra kommunen rykkede de unge ind på kroen og omdannede den til kulturhus under navnet Kulturkroen.

Kulturkroen kom især til at fungere som mødested for Ballerups ungdom. Ungdomsoprøret sidst i 1960erne havde sat gang i en udvikling. De unge engagerede sig i højere grad politisk. De var interesserede i at ruske op i tingenes tilstand og skabe kultur på nye måder. Mange gamle huse stod tomme og blev taget i brug til udfoldelse af tidens ideer. 

 

 koncert på Kulturkroen.
Sådan så der ud ved en af de mange koncerter på Kulturkroen. Mellem 1975 og 1977.

De unge på kroen var organiseret i forskellige foreninger. Bowlerhatten stod for jazzarrangementer, Miljø og Unge for filmaftener og så var der Kontrapunkt, som arrangerede alt fra koncerter til teater, filmvisninger, silketryk, debataftener og meget mere. Det var dem, der kom til at fylde mest på kroen i de næste år. De var også aktive i forhandlinger med kommunen om at få nedrivningsplanerne stoppet og gjort Kulturkroen til et permanent kulturhus.

 

En flyer for et sommerbeatbal på Kulturkroen i 1975.  
En flyer for et sommerbeatbal på Kulturkroen i 1975. 

I november 1976 vedtog byrådet med 13 stemmer mod 10, at kroen skulle rives ned. Det godtog Kulturkroens tilhængere ikke uden kamp. Den 10. januar 1977 havde Kontrapunkt og gruppen Aktion Ballerup arrangeret en demonstration, hvor flere hundrede mennesker deltog. Især mange af Ballerups unge, fra byens skoler og gymnasier, støttede op om Kulturkroen.
Som et sidste forsøg besatte en gruppe på omkring halvtreds personer kroen. Men allerede efter et par dage kom politiet og ryddede den. Mange af Ballerups borgere var mødt op for at overvære nedrivningen. Et punktum var sat i kroens lange historie.

 

 Ballerup kro rives ned, 1977
Ballerup kro rives ned, 1977.