Landsbykroen

I 1689 fik Ballerup en kongelig privilegiekro. Ballerup var på det tidspunkt blot en lille landsby med ganske få indbyggere. Kroen var ikke tiltænkt Ballerups egne borgere, men konger, stormænd og handlende der rejste gennem landet i hestevogn eller gående og som havde brug for et hvil og noget at spise på vejen.

Ballerup Kro som bygningerne så ud da kroen første gang åbnede. Vægmaleri fra kroens festsal.

De første danske kroer var åbnet i 1283 og var tiltænkt kongen og hans følge. I rigsloven blev det indført, at der skulle ligge en kro ved alle færgesteder og langs alle kongeveje. Med tiden kom der flere vejfarende og man ville desuden undgå problemer med voldgæsteri, hvor rejsende tiltvang sig kost og logi hos lokale bønder og klostre. Derfor skærpedes loven i 1396 til, at der skulle ligge en kro på alle store veje for hver fjerde mil og i 1521 for hver anden mil.

Den første kromand på Ballerup Kro hed Morten Pedersen. Som kromand på en kongeligt privilegieret kro havde han monopol på, at brænde brændevin, brygge øl og bage brød til servering for gæsterne. Kroen blev udsmykket med et kongekronesymbol. Når det var der, vidste de rejsende at forholdene var i orden.

De lokale Ballerupborgere var, ifølge loven, ikke velkomne på kroen. Kongen var ikke interesseret i at borgerne drak sig fulde eller på anden måde spildte tiden. Hvis de ville slukke deres tørst og sorger, måtte de opsøge en smugkro. Der var dog en undtagelse til dette.

I 1683 blev det besluttet, at der skulle oprettes et birketing i Ballerup. Birketinget var den tids domstol, hvor retssager blev afholdt. Retten blev afholdt i et lille tinghus, hvor der ikke var plads til ret mange. Derfor sad vidner og nævninge ofte på kroen, lige ved siden af, mens de ventede på at blive kaldt ind. Nogle gange fik de en tår for meget og måtte afvises fra retten.

For kromanden var disse kunder dog en vigtig indtjeningskilde. Da retten hundrede år senere blev flyttet til København, skrev kromand Holger Petersen et brev til kronprinsen og beklagede sig over de økonomiske problemer han havde ved det.

”Sagen gielder min timelige Velfærdt. Ballerup Kro med Privilegium har jeg med Hensyn til daværende Hærlighed dyrt betalt. Den meste Søgning er Tabt, naar Tingholdet flyttes derfra” (1803).