Forstadskroen

Man valgte at føre vejen uden om krobygningen, så beslutningen om nedrivning blev midlertidigt udskudt. Ukendt år.

Den danske befolkning var vokset enormt i årtierne efter 2. verdenskrig. I Ballerup, såvel som i mange andre småbyer, betød det at der byggedes mange nye boliger, til at huse de mange borgere. Med byens og befolkningens vækst, blev det også nødvendigt, at udvide bureaukrati og infrastruktur.

I 1972 købte kommunen kroen med henblik på nedrivning. Det gamle rådhus fra 1935 var blevet for småt og der skulle bygges et nyt. Der skulle også udbygges en vej, der løb gennem det område, hvor kroen lå.

Nogle borgere stillede sig skeptiske over for de mange ændringer af byen, som kommunen gennemførte i de år. De frygtede, at Ballerup var ved at udvikle sig til en kedelig og sjæleløs ”betonby”. Med lukningen af kroen var der også nogen som ytrede bekymring for, hvor Ballerups borgere nu skulle mødes.

I sidste ende blev det dog ikke nødvendigt at rive kroen ned, før byggeriet kunne komme i gang. Vejen blev anlagt uden om kroen og rådhuset opført bagved.

I sommeren 1975 fik en gruppe unge ballerupborgere øjnene op for den gamle krobygning, der med undtagelse af en danseskole og nogle få aftenskolehold, stod tom og ubrugt hen. Med en midlertidig tilladelse fra kommunen rykkede de unge ind på kroen og omdannede den til kulturhus under navnet Kulturkroen.

Kulturkroen kom især til at fungere som mødested for Ballerups ungdom. Ungdomsoprøret sidst i 1960erne havde sat gang i en udvikling. De unge engagerede sig i højere grad politisk. De var interesserede i at ruske op i tingenes tilstand og skabe kultur på nye måder. Mange gamle huse stod tomme og blev taget i brug til udfoldelse af tidens ideer. 

Sådan så der ud ved en af de mange koncerter på Kulturkroen. Mellem 1975 og 1977.

De unge på kroen var organiseret i forskellige foreninger. Bowlerhatten stod for jazzarrangementer, Miljø og Unge for filmaftener og så var der Kontrapunkt, som arrangerede alt fra koncerter til teater, filmvisninger, silketryk, debataftener og meget mere. Det var dem, der kom til at fylde mest på kroen i de næste år. De var også aktive i forhandlinger med kommunen om at få nedrivningsplanerne stoppet og gjort Kulturkroen til et permanent kulturhus.

En flyer for et sommerbeatbal på Kulturkroen i 1975. 

I november 1976 vedtog byrådet med 13 stemmer mod 10, at kroen skulle rives ned. Det godtog Kulturkroens tilhængere ikke uden kamp. Den 10. januar 1977 havde Kontrapunkt og gruppen Aktion Ballerup arrangeret en demonstration, hvor flere hundrede mennesker deltog. Især mange af Ballerups unge, fra byens skoler og gymnasier, støttede op om Kulturkroen.
Som et sidste forsøg besatte en gruppe på omkring halvtreds personer kroen. Men allerede efter et par dage kom politiet og ryddede den. Mange af Ballerups borgere var mødt op for at overvære nedrivningen. Et punktum var sat i kroens lange historie.

Ballerup kro rives ned, 1977.