Ballerups første postbud

Ballerup fik sit første postbud i 1880, da den tidligere skomager 32-årige Peter Hansen blev ansat som landpostbud. Peter Hansen leverede posten til byens indbyggere direkte i deres hjem. En luksus, der først i 1908 var udbredt i hele landet.

Landpostbuddet gjorde det lettere for Ballerups indbyggere at kommunikere med omverdenen og fik derfor hurtig stor betydning for lokalsamfundet. Man kunne hos postbuddet købe frimærker, tegne abonnementer på aviser og blade, betale regninger og ikke mindst få sine lokale nyheder og den seneste sladder om naboen.

Peter Hansen tilbagelagde i 1880 sin daglige rute på op til 30 km på gåben i al slags vejr. Han måtte selv betale for sko og benklæder til de lange gåture, men fik fra 1893 en blå uniformsjakke og en hat udleveret af postvæsenet.

Billede af overpostmester Hansen på Sct. Jacobsvej i 1920. Billedet er udlånt af Ballerup Museum. 

I 1894 fik landposten lov til at bruge cykler, hvilket gjorde det lettere og hurtigere at levere posten. Den 27-årige Jacob Alfred Rasmussen kunne derfor cykle sin daglige rute fra Taaregård til Krogshøj, da han startede som postbud i 1919. Som nystartet postbud skulle Jacob hurtigt blive fortrolig med navne på gårde og beboere i området, da mange veje i Ballerup ikke havde navne endnu. 

Til venstre:Beskrivelse af Jakob Alfred Rasmussens postrute i 1919.

Til højre: Jakob Alfred Rasmussens postrute i 1919 indtegnet på et kort over Ballerup og omegn fra 1902.

Jacob begyndte sin karriere på et heldigt tidspunkt, da postbude i 1919 blev tjenestemænd og der samme år blev indført en tjenestemandslov, der regulerede løn i forhold til prisudvikling. Dette betød et stort lønhop til de statsansatte efter de voldsomme prisstigninger under 1 verdenskrig. I 1919 fik Jacob Alfred 1500 kr. om året, mens landposten, Anders Marinus Nielsen, i 1916 måtte leve for 864 kr. om året. På trods af lønstigningen var jobbet som landpost ikke højtlønnet. Med sin ugeløn på 29 kr. skulle Jacob Alfred i 1920 give 1,7 kr. for en pakke smør, 90 øre for et rugbrød og 29 øre for en pilsner.

Selvvom lønnen ikke var høj, var det en stabil indkomst og der var mulighed for at gøre karriere. Jacob blev i postvæsenet og arbejdede sig op til titlen som overpostbud i 1949. Sammen med sin kone, Karen Marie, fik Jacob fire børn og han forblev i Ballerup indtil sin død i 1964.