Ballerups historie i nyere tid

Sognekommunen Ballerup var ved sin oprettelse et udpræget landbrugsområde. I 1879 blev Ballerup og Måløv, med Frederikssundsbanens anlæggelse, stationsbyer. Dette fik ikke nogen epokegørende betydning for området, men støt og roligt begyndte området at skifte erhvervsmæssigt karakter med flere håndværkere og mere bymæssige funktioner. Landbruget var dog fortsat det væsentligste erhvervsområde i kommunen. Det varede frem til 1950, hvor kommunen blev tilknyttet S-togsnettet, og en eksplosiv befolkningsudvikling fandt sted med mange udflyttere fra København til Ballerup. På de 25 år fra 1945 til 1970 steg befolkningstallet således fra 5.242 til 50.673. Kommunen blev forvandlet til en københavnsk forstad.

I 1970 kom den første store reform af den danske lokaladministrationen siden dannelsen af sognekommunerne. Ved denne kommunalreform ophævedes skellet mellem forskellige kommunetyper (sogne- og bykommuner), og en række kommuner blev slået sammen til større enheder. Ballerup-Måløv sognekommune blev dog ikke lagt sammen med andre, men skiftede navn til Ballerup Kommune. Heller ikke ved kommunalreformen i 2007 blev Ballerup sammenlagt med andre kommuner. I 2001 blev Ballerup Superarena indviet, og denne er nu Danmarks eneste indendørs cykelbane, der lægger ramme til store cykelbegivenheder. En tilbagevendende begivenhed er det traditionsrige Seksdagesløb, men også andre betydningsfulde stævner, såsom VM i banecykling, har været afholdt i arenaen.