Adgang til egne data
Ny arkivlov giver mulighed for se arkivalier om sig selv.
Den 1. januar 2021 kom der er tilføjelse til Arkivloven. En tilføjelse der giver dig ret til indsigt i arkivalier om dig selv. Det er gratis at søge oplysningerne.
Lovændringen gælder alle typer af personoplysninger, som Ballerup Kommune har bevaret og overført til Stadsarkivet, men regelændringen har særligt haft til hensigt at hjælpe borgere, som har været anbragt uden for hjemmet.
Når du skriver til os, må du meget gerne beskrive hvilke oplysninger du søger, så grundigt du kan.
Drejer det sig om en børne- eller anbringelsessag, bedes du også oplyse navn og fødselsdatoer på dine forældre.
Sikker Besked
Når du sender os en anmodning som indeholder personfølsomme informationer (f.eks. CPR-nr) er det vigtig du sender dem via sikkerpost.
Det kan du gøre på https://ballerup.dk/sikkerbesked.
Her skal du logge dig ind med nemID og derefter vælge ”Stadsarkivet” som modtager, så får vi din besked i Stadsarkivet.
Hvis du er i tvivl kan du altid kontakte os.