Vejen til industrialiseret boligbyggeri

Lindevænget 26-28
Udviklingen af boligtyperne i Ballerup fra 1945 og frem

I Ballerup Kommune var der i tiden fra 1945 til 1969 boom i boligbyggeriet. Hovedparten af boligerne var lejligheder. Lejlighederne lå i boligblokke og var opført som industrialiseret byggeri. Baggrunden for det industrialiserede boligbyggeri er ikke tilfældig. Den er historisk funderet.

Mangel på billige boliger har været et tilbagevendende problem i dansk historie. Også i Ballerup-Måløv Kommune fra 1945 til 1969.

I tiden efter Anden Verdenskrig opstod et befolkningsboom. Danskerne havde fået mange børn i slutningen af krigen. I København begyndte indbyggerne at lede efter boliger på landet.

I Ballerup sad en socialdemokratisk styret byledelse, der var optaget af at påtage sig et ansvar for byens og landets udfordringer. Socialdemokraterne ønskede at sætte gang i et boligbyggeri, der skulle løse boligproblemerne for almindelig mennesker. Dvs., at boligerne skulle være til at betale og dette forudsatte en fælles offentlig finansiering.

 

Ballerups første almennyttige boliger

Linde allé

 

Ballerup-Måløv Boligselskab opførte de første almennyttige boliger i Ballerup. Det var rækkehusene som ligger på Langekærvej, Lerbjergvej og Linde Alle.

Lindebo rækkehusene var på mange måder en sund form for bebyggelse. Der var plads, der var lys og der var have. De lå godt placeret i forhold til skolen, Lindeskolen, jernbanen og byens butikker. Men eftersom der eksisterede et stort behov for billige boliger, eksisterede der også et stort behov for ressourcer. 

Tiden efter Anden Verdenskrig var foruden at være præget af boligmangel præget af ressourcemangel. Ressourcemanglen gjaldt både maskiner, penge og vare. Efter 6 års alt ødelæggende krig manglede indbyggerne i alle dele af Europa stort set alt. Og genopbygningen efter krigen begyndte samtidigt i alle lande. Derfor var det dyrt og besværligt at anskaffe sig nyt materiale til byggeri. Det var grund til at tænke kreativt og nøje overveje, hvordan man kunne spare på materialet til byggeri for at afhjælpe de boligproblemer, som især pressede sig på hos ganske almindelig mennesker.

Når daværende borgmester, Ove Hansen, udtalte sig således om boligbyggeriet :

"Her gælder det om, at der tages det sociale hensyn, at der først og fremmest bygges lejligheder, som den arbejdende befolkning er i stand til at betale." 

Derfor begyndte man i 1960erne på det industrialiserede boligbyggeri i Ballerup. Politikerne var overbevist om, at dette var den bedste måde, hvorpå de bedst muligt kunne bidrage til løsningen af de samfundsmæssige udfordringer med de eksisterende ressourcer.

Byggetempoet og fremgangsmåden

Kornvænget

 

Byggetempoet var højt, og der blev også bygget om vinteren. De præfabrikerede væg- og etageadskillelser i beton blev monteret ved hjælp af store montagekraner.

Facadeelementer blev leveret i containere færdigmalet og med glas indsat. Disse facadeelementer blev monteret ved hjælp af små kraner. Inden en etage blev lukket blev gasbetonelementer til lejlighedernes lette skillerum, radiatorer samt alle indvendige rør løftet op i lejlighederne med kran. 

Så snart en etage blev lukket begyndte arbejderne at bygge og samle elementerne. Spærene i tagkonstruktionen var også præfabrikeret og afdækket med bølgeeternit.