Frem til Reformationen

Den ældste landsby i det, der i dag er Ballerup kommune, var Måløv. Det kan man se af endelsen –løv, der indikerer en opridelse, der går tilbage før vikingetiden. Efter navnet at dømme var den næste bebyggelse, der opstod, Ballerup. Det kan ses af byens navn, der i de ældste skriflige kilder staves baldorp. Forleddet er, ifølge Institut for Navneforskning, et mandsnavn "Balli" (gammeldansk,hedensk) og efterleddet "torp" tolkes som udflytterbebyggelse. En sandsynlig mulighed er derfor, at manden Balli sammen med sin husstand er flyttet ud fra en af de ældre landsbyer engang i Vikingetiden eller tidligere - måske fra Måløv, og Ballis Torp opstod.

Ved begyndelsen af middelalderen skete der en markant befolkningstilvækst, og ved udflytning opstod yderligere byerne Pederstrup, Skovlunde og Sørup. De to ældre byer forblev dog de største bebyggelser på egnen. De blev kirkebyer og centrum for de to sogne Ballerup og Måløv. Ballerup og Måløv Kirke hørte til Vor Frue Kirke, og det meste af jorden på egnen var ejet af roskildebispen. Det var i middelalderen kirken, der stod for den sociale forsorg, mens dette efter Reformationen blev lagt ud til sognepræsten i fællesskab med et udvalg af sognets indbyggere. Ved samme lejlighed (efter Reformationen) blev Måløv Sogn gjort til annexsogn til Ballerup Kirke, og de to kom derfor til at udgøre ét fattigvæsensdistrikt.